05 Indhold
Dette tema gav mig en grundlæggende indførsel i indholdsproduktion, herunder præproduktion, selve produktionen samt postproduktion. Dette er væsentligt for at kunne lave mindre indholdsproduktioner selv og for at kunne kommunikere professionelt med kunder. Vi arbejdede også med animeret vektorgrafik (Lottiefiles) og blev introduceret til grundlæggende faglige begreber inden for indholdsproduktion. Derudover benyttede vi de færdigheder, vi har opnået i de foregående temaer, til at redesigne en virksomheds hjemmeside.
Virksomhedssite
I samarbejde med Sally Zacharias udarbejdede vi et redesign af hendes nuværende website. Vi benyttede os af de færdigheder, værktøjer og metoder, vi har fået i de foregående temaer samt de nye ting, vi har lært i dette tema.
Sitet er et portfolio for hendes fotografier.
Udover sitet, designede vi også et nyt logo til hende.
Passionssite
Vi skulle sammen i en gruppe finde en person med en passion. Vi endte med at finde en person med passion for ski. Derefter lavede vi et interview. Vi brugte smartphone-kameraer til videooptagelse, en ekstern mikrofon til lyd og Premiere Pro samt Audition til redigering. Efter interviewet designede vi et site til at hoste videoen.
Sitet skulle også indholde en LottieFile, som man kan se i hero-sektionen.